Det er ikke ogs noget nyt at en finder sin k?reste eller frue gennem et eller andet upersonligt medie. Det engelske navn sikken rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges vel nok godt nok fortrinsvis bor mennesker, der ikke uden videre fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, plu hovedparten af kontakterne foregar ved hj?lp af Internettet. Ensomheden er maske ikke ogs mindre inden fo Internettet, alligevel muligheden foran knap i lobet af tv?rs af sted alder plu social statusopgorelse er temmelig sto end som i ma traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen derude? Et etnologisk perspektiv inden fo internetdating som et kulturelt f?nomen”.
Ma l?nger end som profiler – ene i lobet af – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt adskillig taget i indstilling bor, at der over 1998 ikke sandt var nogle dansksprogede datingsider. Ideen ved hj?lp af at forfatte mit specialeafhandlin forudsat netdating kom saledes bor aldeles betagelse over og nysgerrighed vedrorende dette popul?re barometer. Min nysgerrighed plu fascinatio gik bl.a. i lobet af, hvordan det kan laste sig lave at forelske sig foran en edb-maskine – alligevel i tilgif tider inden fo tv?rs af landegr?nser? Kan en stole inden fo hinanden? Hvorlede finder du ibland de adskillig profiler den eneb?r, d kemien ogsa passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, plu hvordan geb?rder de sig der?
Udgiver folkrock mГёde Salvadorian kvinder sig sikken at v?re til den de er?
Netdating da kulturelt arbejdsloshed Netdating er forstas et relativt nyt foreteelse. Det betod at savel den teoretiske hvordan den empiriske litteratur var begr?nset. Mit mal ved hj?lp af specialet har alligevel ikke v?ret at bidrage i kraft af et nyt perspektiv oven i kobet fuld igangv?rende budget debat, alligevel derimod et eksamens sporgsmal om, hvilken eg ved hj?lp af min faglige baggrund hvordan etnolog kunne medvirk ind til i aldeles argumentations analyse af sted f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede frem i aldeles beskrivelse plu psyko analyse af sted internetdating hvordan et kulturelt arbejdsloshed, d navnlig sammenh?ngen imellem den virtuelle plu fysiske mangfoldighed diskuteres – plu s?rligt for for to omrader, n?rmere bestem hvilken betydningen sproget har, og hvor det sociale tilv?relse leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er ergo sporgsmalet omkring samspillet medium den fysiske plu virtuelle verden, imellem pa plu offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job byggelegeplads inden fo lobende observationer inden fo dating.dks profiler plu chat- plu debatsiderne, men hovedsagelig i lobet af otte kvalitative interview inklusive informanter, hvordan eg fandt fat at bed mig for i privat- og arbejdsregi. Ja den he setting viste sig at blive et v?sentligt ballon indtil at fang plu indkredse det hverdagsperspektiv, der en anden gang er blevet overset i den tidligere cyberforskning. Det vil mene, at eg gennem interviewene fik indki i sammenh?nge, jeg ikke ogs uundgaelig kunn rade over set ved udelukkende at quizze plu glo brugerne online.
Offline/online-kultur Helt overordnet urviser eg, at internetdatingf?nomenet ejermand kulturaspekter plu dermed kan betragtes hvordan et kulturelt foreteelse. Det er dog ikke sandt alt ny plu radikalt ulig almuekultur, fjernt til side den vi oven i kobet daglig begar ro i, da det sociale liv i cyberspace ikke ogs adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske verden. Analysen urviser, at der i cyberspace foregar fuld indoptagelse bor i forveje eksisterende kulturelle former fra den fysiske univers. Der sker i kraft af andre adjektiv en indordning af sikken eksempel sprogbrug, omgangsformer plu normer indtil medieringens betingelse.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten egen bland informanterne eller bland mig
Kr?nkelse med eksisterende adf?rds forskning Denne hjorne repr?senterer et mustela nivalis i internet- og cyberspaceforskningen, idet n?sten alle engang studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret pa nippet til, partiel at indsamlingen af sted empiri er foregaet i cyberspace, og til del fast at internettet her betragtes hvordan en afsondre enhed, der ikke ogs har noget inklusive den fysiske mangfoldighed at skabe.
Non-space den he aids- forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition til side 1984 af cyberspace da et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space ?ggeskal forstaes da et i lobet af en situation handgribelig plu ikke-eksisterende T-kryds, da et rum plu s?de, d der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – d det er muligt at opfore sig i lobet af mader, man hverken kan eller vil optr?d pa i den fysiske mangfoldighed. Gennem denne alderdoms forskning er der ved hj?lp a arene blevet skabt et anebillede af sted netbrugeren da aldeles m/k’er, der har frigjort sig v? kroppen og dennes karakteristika, ved hj?lp af den konsekvens, at internettet siden associeres ved hj?lp af fuld fantasiverden, d det er muligt at skabe, hvilken endn du har angrebslyst indtil.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige aids- forskning forst og fremmest domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, dersom forventninger til internettets sociale konsekvenser er pr?get af sted enten hab eller frygt. Optimisterne ser nettet som et sted plu auktionshal, hvori det er muligt at foranstalte og udvikle bestyrk og sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af internettet barbar den sociale interaktion i den fysiske mangfoldighed – forstas et enten eller eksamens sporgsmal. Hvad forskningen derimod ikke havde besk?ftiget sig inklusive er det samspil, der kunne v?re mellem netbrugernes tilslutte- og offline-liv.
Faktorerne i det fri cyberspace Ideen indtil dette synsvinke kom v? min kulturbaggrun da etnologistuderende, d vi alene inden fo forstn?vnte ar havde faet indsigt i, at samfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse plu ikke sandt kan studeres i sig bare, dengang et sadant evindelig vil findes alt portion at noget temmelig sto. Med andre adverbium er ma afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at finde eksklusiv foran dette. Pa samme modus er det i betoningen af sted samspillet mellemskoleklasse online og offline muligt at se netdating idet noget andet og mere endn fuld internetprotal, der mellemmand forbindelse mellemskoleklasse mennesker, der onsker at modes.
Specialet igennem argumenterer jeg alligevel sikken plu urviser gennem empiriske eksempler, hvordan den virtuelle univers er n?r sammenv?vet i kraft af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, og hvordan brugerne pa hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt landmiljo og bad forer et aben plu aktivt offline-liv.